Alternativ terapi/telepati

Telepati betyder at have føling med noget, der er langt væk og er et her og nu overbliksbillede, der i al sin enkelthed skabes ved at sende/modtage rene billeder/impulser fra et andet individ. Det er en ældgammel kommunikationsform, som har været brugt og stadig bruges af flere natur- og stammefolk, samt ikke mindst af dyrene. Dyrene kommunikerer i rene billeder og i stille-sind, da de lever lige i Nuét.

For at vi kan kommunikere med dyrene, må vi stille ind på en anden hjernebølgefrekvens - den der har med clairvoyance, telepati og de andre udvidede sanser at gøre.
Den del af vores hjerne kan kun kontaktes, hvis vi formår at bevæge os ud af sindet og bagom tankerne og være i komplet stille sind og fuldkommen ro.

Telepati kræver ro og disciplin og kan føles som en meditativ tilstand, hvor alle sanser er åbne.
Telepati kan med fordel anvendes som en del af en adfærdsbehandling, men også som hjælp til opnåelse af en større forståelse af et dyr.
Dyret kan under telepatien vise billeder, symboler, farver, følelser og endda med eksakte ord fortælle, hvad den finder vigtigt. Det er individuelt hvor meget dyrene deler med os.
Via et vellignende billede af dyret laves telepatien, hvorefter den i renskrevet format iflg. aftale tilsendes ejer.